Alle mennesker oplever gennem deres liv vanskeligheder i form af stress, angst, sorg, modløshed eller svære relationer. Ydre som indre omstændigheder kan skabe problemer, der kan opleves så uoverskuelige, at det er nødvendigt at få professionel hjælp.
Behovet for terapi kan også udspringe af et eksistentielt ønske om, at ændre en oplevelse af disharmoni eller manglende retning og mening. Der kan være et ønske om at få en bedre relation til sig selv og til andre eller en længsel efter større livsfylde og udfoldelse i livet.
Jeg tilbyder både kortvarige forløb til konkrete problemer og mere langvarige terapeutiske forløb samt parterapi. Har gennem mange år specialiseret mig i stressbehandling.
Tilbyder også dybdepsykologisk behandling, hvor dybere væren åbner til de lag i psyken, hvor vi ikke behøver at identificere os med vores tanker, selvopfattelser og forestillinger. Dette kan åbne til healende integrationsarbejde, for at vi kan forbinde os med os selv og med verden i en kropslig forankret og livsåben deltagelse.
Arbejder integrativt ud fra mange forskellige metoder, tilpasset den enkeltes ønske, behov og problemstilling men ofte med udgangspunkt i neuroaffektiv- og emotionsfokuseret tilgang.